Star Trek - Kult eller Kitsch
Da man i 1966 startede med at vise Star Trek på amerikansk tv var der ingen der i deres vildeste fantasi havde forestillet sig hvad det skulle udvikle sig til. I dag - 34 år efter - er der produceret over 600 forskellige tv afsnit af serien fordelt på 5 forskellige serier, 9 biograf film, der er udgivet et stort antal bøger, en masse forskellige magasiner, fagbøger om Star Trek og der findes mindst 400 forskellige fan klubber. Der afholdes en kongres mindst en gang om ugen et sted i verden og Europa er ved at komme med. Her er det ca. 20 gange om året at der afholdes kongres. Et fænomen der nægter at dø.De unge år
Gene Roddenberry - også kaldet for "The Great Bird of the Galaxy" er manden bag serien. Han blev født i Texas i 1921. Som så mange andre store kunstnere havde han en svær barndom, hvor han var plaget af sygdom. Det gav ham tid til at fordybe sig i læsningen og han fattede interesse for science fiction. Under 2. Verdenskrig var han i luftvåbnet som pilot. Da krigen sluttede, skiftede han sin militær karriere ud med et civilt pilot job hos Pan American og i sin fritid skrev han små historier som han solgte. Han flyttede til Los Angeles for at få en karriere inden for tv branchen - men måtte ty til et job inden for politiet. At det skulle vise sig at være givtigt for hans senere TV arbejde er en anden historie.Selv om han var ansat inden for politiet, skrev han stadig og i 1954 kvittede han sin faste stilling for at gøre skrivning til sin levevej. Han skrev historier til en masse forskellige serier - de fleste dog ukendte herhjemme. I 1964 arbejde han som serie udvikler på produktionsselskabet Desilu. Det var her at han udviklede historien om Star Trek.
Hans oplæg blev sendt til NBC, som godkendte det og gav grønt lys for at producere en pilotepisode. Historien var om et rumskib, USS Enterprise 1701, på en fredelig fem års mission gennem rummet. Eller som de siger i starten af hvert afsnit: Space - the final frontier. These are the voyages of the star ship Enterprise. Its 5 year mission: To explore strange new worlds, To seek out new life and new civilisations; To boldly go where no man has gone before!
Pilotafsnittet var klar i starten af 1965. Men NBC valgte at skrotte den, dels fordi den ikke opfyldte det lovede (action - eventyr) og dels fordi man mente at den ville gå over hovederne på den amerikanske seer. (Man kan jo ikke forlange at den amerikanske seer skal tænke.) På den anden side kunne man se nogle kvaliteter i det og for at få noget for de penge der var brugt, bad man Gene Roddenberry om at lave endnu en pilot der denne gang skulle opfylde hvad man bad om.
Et TV eventyr
At den første pilot blev kasseret var ikke nogen stor katastrofe. Det gav muligheden for at arbejde videre med de ideer Gene Roddenberry havde og få dem forfinet. Den anden pilot lå klar i januar 1966. Denne gang levede den op til forventningerne så man påbegyndte produktionen af tv serien. Det skulle vise sig ikke at være lige ud af landevejen. For Gene Roddenberry havde nogle ideer og meninger der ofte var modsat NBCs ønsker og den almindelige moralske opfattelse i USA. F.eks. havde serien ikke kun rigtige hvide amerikanere på broen - der var også en russer, en orientalsk mand og en neger. Det sidste var noget aldeles uhørt i datidens tv produktion. Især fordi negeren (Uhura) var officer og kvinde. Det blev absolut ikke bedre da selv samme neger kyssede en hvid mand!Gene Roddenberry havde dog en ide med alt dette. I hans univers var jorden ikke længere plaget af krige, raceproblemer, sygdomme og lignende. I stedet for at slås i vores egen lille andedam var mennesket begyndt at udforske verdensrummet. Og vigtigst af alt - jorden befolkning var fælles om det. Man har stiftet UFP - United Federation of Planets, en føderation af planeter, verdner i rummet, der har besluttet sig for at gå sammen for at sikre freden. Der er en klar lighed mellem UFP og med FN her på jorden. Derfor handler Star Trek om mødet med fremmede kulturer og mystiske fremmede, fra hvem vi måske kunne lære noget og give vores viden videre til. At verdensbilledet ser meget anderledes ud viser sig også på broen af Enterprise. Her er der udover jordiske personer også en fremmed fra planeten Vulcan (Spock). Han er videnskabelig officer og meget gode venner med kaptajnen (Kirk) der er fra Jorden.
Ved at bruge fremtiden som scene for fortællingerne kunne forfatterne således sætte en del af de problemer vi på Jorden havde og stadig har, i relief. Analyserer man historierne lidt finder man hurtigt en parallel til raceproblematikken, kold krigs tiden og andre hotte emner. Måske er det her man skal finde grundlaget for den store fanskarer som Star Trek har. For godt nok handler det om rejse i rummet, men problemerne er nogle vi kan forholde os til.
Den seje kamp
De tre år som den originale serie kørte var en evig kamp. Et af problemerne var at serien var meget dyr at producere, et andet var at Gene Roddenberry var tung at danse med. Han var med til stort set alle beslutninger og ville ikke gå på kompromis. Ved flere lejligheder var men tæt på at stoppe, men serien fik meget hurtig en aktiv fanskare der skrev til NBC hver gang og dette fik serien til at fortsætte. Uheldigvis for serien viste seer målinger at det var de forkerte der så Star Trek (reklamens magt) og det fik i 1969 NBC til at stoppe produktionen af serien.For at malke flere penge ud af det allerede producerede materiale blev serien nu genudsendt over hele USA, hvilket blot var med til at forøge dens popularitet. I 1972 afholdtes den første Star Trek kongres. Her deltog over 2000 fans fra hele USA. Det ikke alene overraskede arrangørerne, men også NBC. Et fænomen var født.
Gene Roddenberry gik i 1973 sammen med et tegnefilmselskab, for at lave en tegnet udgave af serien og NBC besluttede at give penge til projektet. Manuskript forfattere fra den originale serie skrev historierne og stemmerne blev leveret af de originale skuespillere. Problemet var blot at man valgte at sende serien på et forkert tidspunkt (søndag formiddag) og den opnåede derfor aldrig den store popularitet. Der blev kun lavet 22 afsnit. (Af fans betragtes den ikke som "rigtig" Star Trek.)
Den videre færd
I årene efter fulgte en masse forhandlinger mellem Gene Roddenberry og Paramount. At det var Paramount der nu havde rettighederne skyldtes at Desilu var blevet opkøbt af Gulf+Western i 1967 og slået sammen med Paramount. Dette betød af Star Trek rettighederne tilfaldt dette nye selskab. Der blev både arbejdet på at lave en ny tv serie og på at overføre serien til biograflærredet. I 1977 kom løsningen helt af sig selv. Her fik Star Wars og Nærkontakt af 3. grad premiere og indtjente enorme summer. Det satte en Science Fiction bølge i gang. Paramount besluttede derfor at droppe ideen om en ny tv serie og lod Star Trek komme til filmen.Den første film - The Motion Picture blev klar i slutningen 1979. Som Star Trek film er den meget tro sit oprindelige forlæg - men set som film er det ikke det bedste der er blevet lavet. Herefter fortsatte de i et jævnt tempo med at komme. Den succes som filmene havde gav filmselskabet så meget blod på tanden at man i 1987 lavede en ny tv serie - Star Trek: The Next Generation (ST:TNG). Den fik Gene Roddenberry som executive producer, dvs. at han var med til det hele. Det gjaldt både personbeskrivelser, historie udvikling etc.
Handlingen er igen om USS Enterprise og dens besætning. Man er nået til nummer 1701-D i rækken af skibe, men ellers er det meste ved det gamle. Det handler stadig om at rejse mellem stjerne og møde ny kulturer og nye livsformer. Derfor er det stadig historierne der er den bærende kraft - udforskningen af hvad mennesket er og vores forhold til andre/hinanden. Der tages problemer op som vi kender fra hverdagen. Narkotikamisbrug, raceproblematik, krig, naturkatastrofe og selvfølgelig kærlighed. I det hele taget bærer ST:TNG præg af at være et barn af 80'erne. Serien udviklede sig gennem alle 7 sæsoner den kørte, og hvor den startede svagt endte den med at have meget stærke historier. Det der i bund og grund er den største forskel er den tekniske formåen. Her er det klart State of the art teknik der anvendes under produktionen af serien. I starten havde mange af Star Treks fans svært ved at tilpasse sig til den nye serie. Men de fleste af de gamle fans overgav sig og mange nye kom til.
En penge maskine
Det koster mange penge at lave Science Fiction i dag. Vi forventer at det er troværdigt når vi ser det, så modeller der hænger i en snor er ikke længere acceptabelt. Vi forventer at det er gode historier og gode skuespiller. Kulisserne er også en vigtig del. Det er grunden til at ST:TNG kostede omkring 1 million dollars pr. afsnit. Mere end de fleste danske spillefilm i samme tidsrum. På den anden side er publikummet rundt omkring i verden så stort at der er overskud. Ellers ville der heller ikke blive lavet så meget som et minut af serien.Paramount vidste at man ikke kunne fortsætte med at køre ST:TNG i det uendelige. 7 år er lang tid. (En sæson af en TV serie er et år – fra august til maj). Skuespillerne ville begynde at forlange flere penge og seerne ville blive trætte af at se det samme igen og igen. Derfor skulle man finde på en afløser, for man kunne jo lige så godt presse citronen så længe som muligt. I Sommeren 1991 døde Gene Roddenberry efter længere tids sygdom. Derfor blev det Rick Berman og Michael Piller der skabte den nye serie: Deep Space Nine. (ST:DS9) Begge havde arbejdet på ST:TNG længe og vidste derfor hvad de havde med at gøre. Deep Space Nine blev ”søsat” mens Star Trek: The Next generation stadig kørte henover skærmen. Dermed kunne man også bruge nogle af skuespillerne fra ST:TNG til at være katalysator for den nye serie.
Når man skal lave en historie der foregår i ude i fremtiden er der fire muligheder: På et rumskib, på jorden, på en fremmed planet eller på en rumstation. Man valgte at lade handlingen udspille sig på en rumstation - Deep Space Nine. Handlingen er kort fortalt at føderationen skal hjælpe planeten Bajor med at komme på fode efter at den har være besat af en fremmed magt (Cardassian). Hjælpen er bl.a. at bestyre den rumstation som blev efterladt i kredsløb omkring Bajor. Da serien starter finder man samtidig et ormehul (wormhole) der giver adgang til den anden side af galaksen.
Denne serie er på mange måder helt anderledes end både ST:TOS og ST:TNG. Udover det oplagte med at man nu er stationær er serien meget mørk. Ikke kun i fysisk forstand, med også i historiefortællingen. Her er intet sort og hvidt, det hele er en grå zone. Tidligere fjender må lære at arbejde samme, religion spiller en stor rolle og universet er ikke mere et sted med fred og fordragelighed. Og så er kaptajnen sort!
Plottet leder tankerne tilbage til de mange krige der har hærget Jorden i dette århundrede. Her især Tysklands besættelse af det meste af Europa, krigen i ex Jugoslavien og andre blodige konflikter. Kampen om magten på planeten Bajor kan til tider minde om kirkens rolle i fordums tid, hvor man med biblen i den ene hånden har sendt folk i krig og med den anden hånd skabede magt og penge til sig. Altså et plot hvor der blev lagt op til en masse gode historier. Producerne på serien fandt hurtigt ud af, at de havde begrænset sig selv lige lovlig meget og tilføjede derfor et rumskib til serien. Så fra at være stationær blev man meget mobil.
Der er meget delte meninger om ST:DS9. Ikke alle er lige begejstret for serien. Dette kan muligvis skyldes at den modsat de to første Star Trek serier ikke giver meget håb for fremtiden. Seriens store klimaks løber hen over 3 år og handler om en krig mellem Føderationen og en anden og meget kraftfuld magt. En krig der kostede mange livet og en krig der var utrolig beskidt. Serien slutter med at man slutter fred, men freden er bittersød for de fleste.
Den næste udfordring
Da det sidste afsnit af ST:TNG kørte over skærmen i 1994 stod afløseren klar i kulissen. Her er det igen et skib der danner rammen om historierne. Men hvor ST:TNG var en frivillig rejse, så er den nye series rejse ikke frivillig. I Star Trek Voyager (ST:VOY) er man under en jagt på nogle oprørere fjernet med magt fra kendt territorium til et sted 70 år fra nærmeste forpost. Alt er ukendt og der er ikke andet at gøre end at forsøge at komme hjem på bedste vis. Men det er ikke uden problemer, for der er nye fjender og nye udfordringer. Rejsen bliver ikke nemmere af at man må samarbejde med de oprørere man var på jagt efter, da de er i samme situation.Da man nu havde brugt både den hvide og sorte mand i rollen som kaptajn, stod der en kvinde for tur. Men hun er nu ikke så forskellig fra hvad de andre kaptajner har af kvaliteter - måske et udslag af at de fleste historier stadig bliver skrevet og instrueret af mænd.
Symbolik og politisk korrekt
Der medvirker en del forskellige racer i Star Trek universet. De kan alle ses som en del af den menneskelige natur eller som en del af de forskellige folkeslag på jorden. Vulcans er et symbol på vores fornuft - Ferengis er symbolet på vores evige jagt efter materielle goder. Romulans kan betragtes som kinesere - vi ved hvor de er, vi ved at de har magt til at udslette os og vi er lidt bange for dem. Klingons er symbolet på russerne, først var vi fjender, nu er vi venner, men vi skal stadig passe på. Således kan man liste racerne op en efter en og finde paralleller til hvor egen verden. Det vil dog føre for vidt at komme ind på det her.Politisk korrekt har Star Trek altid været, mange gange også før sin tid. At lade forskellige etniske grupper optræde i samme serie var i 1966 ganske uhørt, men blev siden mere almindeligt. At lade kvinder have en central rolle var heller ikke god tone i 60'erne, men igen var Star Trek foran. Som noget ganske uhørt - også i vore dage - findes der et afsnit af ST:DS9 hvor to piger der elsker hinanden også kysser hinanden. På den mere negative side kan man flere steder i de nye afsnit finde henvisninger til at de er farligt at ryge. Samtidig man har ude i fremtiden opfundet en syntetisk form for alkohol, en der smager og ligner den rigtige vare - men man bliver ikke fuld og får ikke tømmermænd dagen efter!
Star Trek er amerikansk, hvilket ikke kan eller skal skjules. Her må man tage både det gode med det onde. På den anden side er der så mange gode fortællinger, at man snyder sig selv, hvis man ikke ser nogle afsnit. Star Trek adskiller sig fra den almindelige metervare fra USA ved både at kunne behandle alvorlige problemer (på Jorden) og samtidig underholde. Den kunst er det langt fra alle amerikanske serier der mestrer.
Populariteten
Forklaringen på Star Treks popularitet er ikke lige at definere. Det er meget individuelt hvad den enkelte seer får ud af Star Trek. Den mest oplagte forklaring på Star Trek succes kunne muligvis være at man (mennesket) har en fremtid. Vi vil leve i mange generationer efter vores egen. Det er den forklaring der oftest bruges når populariteten skal forklares.En anden forklaring kunne være drengedrømmen: "Bare det var mig". Drømmen om at flyve mellem stjerne og opleve nye eventyr. En tanke der måske ikke er så fjern igen - især hvis man ser tilbage på andre film og serier med rigtige helte i. Hvem har som barn ikke drømt om at være James Bond eller Supermand.
Man kan også se Star Trek som en virkelighedsflugt - væk fra den triste grå hverdag med alle dens problemer. Som en flok nybyggere, der oplever den vilde natur inden den bliver ødelagt af civilisationen. Her er man så også tæt på Gene Roddenberrys egen beskrivelse af serien: Et vogntog gennem vildmarken - blot ude i rummet.
Star Trek og de andre
Der er gennem tiden blevet lavet en masse science fiction film og serier. De fleste af en temmelig dårlig kvalitet og kun nogle få er rigtige gode. Men hvad er det så der adskiller Star Trek fra metervaren? Første og fremmest er det at man vil fortælle noget. Her er det ikke bare den "almindelige" historie om at man skal passe på alt det fremmede og helst udrydde det. Som omtalt i starten er det muligheden for at lære af de fremmede der er den bærende kræft i historien. Seriens oprindelse ses dog stadig tydeligt, for man spiller stadig verden (nu universets) politimand. Her er retfærdighed, moral og andre amerikanske dyder stadig en vigtig del af handlingen.Ser man på nogle af de andre serier der har beriget vores tv er det tydeligt at de fleste af dem er inspireret af Star Trek. Men som de fleste efterligninger er de svage i forhold til originalen. De mangler noget helt afgørende: Personerne og identifikationen. Kan man ikke identificere sig med personerne og deres handlinger, er det meget svært at interessere sig for hvad der sker: "Det ku' være mig" effekten.
Det høje videnskabelige niveau er en anden vigtig ingrediens i Star Treks succes. For at opnå dette har man tilknyttede videnskabelige konsulenter til produktionen af serien. De rådgiver om teknik, naturvidenskabelige fænomener og andre emner som seriens forfattere ikke selv har erfaring i. Derfor er mange af de ting vi ser i Star Trek ikke så fjerne endda og mange videnskabsfolk har da også ladet sin inspirere af hvad de har set. Men sådanne er det ofte med science fiction når den er god.